Folge uns
iBookstore
Android app on Google Play
Gefällt mir
Ein Programm der Universität Leiden
Planeten med tre sole
15. July 2016, Copenhagen

Forestil dig en verden, hvor hver årstid varer over 100 år, og du har tre skygger på samme tid.

Mød nu HD 131399ab - en nyligt opdaget exoplanet med præcis de mærkværdigheder, som er nævnt ovenfor (en exoplanet er en planet, der kredser om en anden stjerne end Solen).

Denne fremmede nye verden blev fundet i kredsløb om en stjerne i et system bestående af tre stjerner. Det betyder, at stjernen, som exoplaneten kredser om, samtidigt kredser om to andre stjerner. Dette gør solopgange og solnedgange til noget helt specielt - nogle gange er der en sol på himlen, mens der andre gange er to eller tre!

Alligevel er planeten ikke et unikt tilfælde. Mange planeter kredser om stjerner, hvor der kan være to eller tre stjerner til stede. Det specielle ved denne nye verden er, at astronomer var i stand til at se planeten direkte, ved i bogstaveligste forstand at fotografere den.

Mere end 3.000 planeter er blevet opdaget omkring fjerne stjerner, men mindre end 50 af dem er blevet fotograferet direkte. Direkte fotos er nemlig kun en af mange teknikker til rådighed til at finde planeter. Og direkte fotografi er svært. Det er svært at finde en lille planet, der kredser om en stjerne langt væk. Det svarer til at få øje på en myg, der flyver op imod solen. Og desværre ser det ud til, at denne eksotiske verden ikke overlever længe endnu.

Der skal nemlig en hårfin balance til, for at planeter skal overleve i et system med tre stjerner,. Planeten her kredser i øjeblikket om sin stjerne i en afstand, som er cirka dobbelt så stor, som Plutos kredsløb omkring vores egen Sol. Det medfører, at planeten bevæger sig ind i et ustabilt område af stjernesystemet og kommer lidt for tæt på de to andre stjerner.

På grund af dette kan planeten være dømt til én af flere grusomme skæbner. Det kan være. at brænde op, når den suser mod en af stjernerne, eller det kan være at planeten kan blive skubbet ud i rummet, hvor den vil ‘vandre’ i uendelighed gennem altomsluttende mørke.


 

Cool Fact

HD 131399ab er fire gange så tung som Jupiter og er 550 jordår om at kredse en enkelt gang om sin stjerne.

Oversat til dansk af Emil Fosgaard Lund. Redigeret af Christian Eistrup.

Share:

Bilder

Der Planet mit drei Sonnen
Der Planet mit drei Sonnen

Printer-friendly

PDF File
937,4 KB